Schaumanns Klædefabrik / Slesvigske Vognsamling

1872-1995

Haderslev Klædefabrik begyndte som farveri på Haderslev Sønderbro, hvor farver Mads Schaumann nedsatte sig som selvstændig 1872. Efter flere udvidelser, som både skyldtes øget afsætning og nye produktionsformer, opførtes 1899 nye bygninger i Højgade, hvor der også indrettedes spinderi. I 1909 erhvervedes Paulsens Savværk på Simmerstedvej, hvor produktionen gik i gang året efter. Ud over at farve og spinde vævede man nu klæde, hvilket midlertidigt blev stoppet af 1. Verdenskrig.
Årene efter Genforeningen var svære, men i løbet af 1930´erne og 1940´erne opførtes en lang række bygninger. Fabrikken ophørte i 1995 og huser nu Slesvigske Vognsamling, en afdeling af Museum Sønderjylland. I vognsamlingen kan bl.a. ses en udstilling om de engang berømte vognfabrikker i Haderslev og om Schaumanns Klædefabrik.

Vis station på kortet

Adresse
Simmerstedvej 1-3, 6100 Haderslev

Åbningstider
1. juni -31. august: Tirsdag - fredag kl. 10.00 - 16.00
Lørdag, søndag og helligdage kl. 13.00 - 16.00
Mandage lukket
1. september - 31. oktober + 1. marts - 31. maj:
Tirsdag - søndag kl. 13.00 - 16.00
Mandage lukket
Museet er lukket i november, december, januar og februar.
For grupper er der mulighed for besøg udenfor den normale daglige åbningstid, samt udenfor sæsonen.

Telefon
7352 0707

Email
vognsamlingen@museum-sonderjylland.dk