Aabenraa Motorfabrik

1899-

Maskinfabrikken blev oprettet og bygget i 1899 af Heinrich Callesen med broderen Peter Callesen som bygmester. I 1904 begyndte fabrikken at fremstille motorer af egen konstruktion og få år senere fik den navnet Apenrader Motorenfabrik.  I 1919 havde virksomheden 120 mand ansat, men tallet faldt drastisk efter Genforeningen, da de fleste af virksomhedens kunder lå syd for grænsen; 1932 var der kun 13 ansatte. Siden udviklede fabrikken sig til en af landets betydelige producenter af dieselmotorer, Callesen Diesel. Fabrikken flyttede til nye bygninger i 1960. I dag huser de gamle fabriksbygninger revalideringsværksteder, og motorfabrikken er flyttet fra Aabenraa til Kruså.

Vis station på kortet

Adresse
Klinkbjerg 19, 6200 Aabenraa